Kopfbereich

Direkt zum Inhalt Direkt zur Navigation

Inhalt

Kirkedagene 2007 PDF Udskriv E-mail

Vores salme "Vi bygger en bro" (marts 2007) er blevet sunget den 17. maj 2007 ved åbningsarrangementet for Danske Kirkedage i Haderslev.

Når man ikke er verdensberømt - end ikke i Danmark - så er det en stor oplevelse, at 1200 mennesker synger en salme af os. Det oplevede vi på Kirkedagene i Haderslev.

”Vi bygger en bro” blev til på en sjov måde. Jeg skrev en artikel om økumenisk samarbejde i Sydslesvig til Kirkefondet til det temanummer, der hedder ”Kirke over grænser” udgivet i forbindelse med kirkedagene under temaet ”Vi bygger bro”. Da jeg efter jul løb på ski i Norge, tænkte jeg på en ”lejr-båls-sang” til Kirkedagene. Jeg skrev ikke noget, jeg tænkte bare på indholdet. En søndag morgen sidst i januar kom salmen dumpende – og blev skrevet på et par minutter.

Så ringede jeg til Kirkefondet og fik at vide, at der var deadline for det nye blad på torsdag.

Jeg sendte salmen til Niels mandag formiddag med den besked, at den skulle have en melodi inden torsdag.

Næste morgen havde Niels komponeret melodien.

Han havde lige det handicap, at han ikke havde et instrument i huset, så han måtte skrive - uden mulighed for at spille det igennem.

Jeg mener, at vi har fået skrevet en salme, der netop passede til kirkedagene, men som bestemt også kan synges og give mening i andre sammenhænge.

Når vi kalder os ved kristennavn - og ikke vil fratage andre den samme ret - så bør vi samles om det, vi er fælles om: Nemlig troen på Kristus og samtidigt i kærlighed og respekt, give plads for andre meninger end lige vores egen.

Den, der forbinder os, er større end det, der adskiller.

Randi W. Korsgaard


kirkedage2007.jpg

 
< Forrige