| Salmeopslagsprogram |
|
|
|
|
Her kan du downloade et praktisk salmeopslagsprogram, som kan "oversætte" salmenumre fra den gamle salmebog til den nye samt vise salmenumre ud fra titelopslag. Salmenumrene i hhv. den gamle og den nye salmebog har med undtagelse af de første 11 salmer vidt forskellige salmenumre. Dette har givet mange præster og organister ekstra arbejde i forbindelse med salmevalg til gudstjenester m.v., da alle salmenumre registreret før pinsedag 2003 skal "oversættes" til salmenumre i den nye danske salmebog. For at lette opslagsarbejdet, har Niels lavet et "salmeopslagsprogram". Programmet kan frit benyttes. Vigtigt: Programmet er lavet i Access, som er en del af Windows Officepakken - og Access skal være installeret, før det virker. Højreklik her for at hente en speciel romantisk version... Installations- og brugervejledningHøjreklik på billedet oven for og vælg "Gem destination som..." og gem filen et sted, hvor du nemt kan finde den igen - f.eks. på PC'ens "Skrivebord" (eng: desktop). Hvis du ikke ønsker at have programmet direkte på "Skrivebordet", kan du f.eks. oprette en ny mappe i din dokumentmappe med navnet "Salmeopslag". Hvis du vælger sidstnævnte metode, anbefaler vi, at du i det mindste opretter en genvej til programmet på skrivebordet. Så vil programmet nemlig altid være ved hånden. Dette gør du således: Højreklik på den fil, du har gemt (salmeopslag.mde) og klik på "Send til.." - og vælg herefter "Skrivebordet (opret genvej).Nu skulle der være oprettet en genvej til programmet på PC'ens "Skrivebord", så du fremover altid hurtigt kan åbne programmet, når du har brug for det. Programmet er ganske let at benytte Indtast et salmenummer i et af de hvide felter og tryk derefter på Tab- eller Enter-tasten - så vil salmens titel samt det tilsvarende nummer i den anden salmeversion blive vist i de grå felter omkring indtastningsfeltet. Hvis salmenummer/salmetitel ikke findes, vil de grå felter forblive tomme. Ved indtastning af de første bogstaver af en salmetitel i feltet "Titelopslag", kan man meget hurtigt finde et tilsvarende salmenummer (for både den ny og gamle salmebog). |